Uncle Sam-diamanten

Fund af kæmpediamant førte til boom i diamant-turisme.

Den ubearbeidede Uncle Sam-diamanten før den ble delt opp.

Onkel Sam afværgede en truende konkurs

I 1906 fandt John Wesley Huddleston et par små skinnende sten på sin jord, nær byen Murfreesboro i det vestlige Arkansas, USA. Kassereren i den lokale bank tilbød at købe dem for 50 cent, men Huddleston fik dem undersøgt og fandt, at der var tale om diamanter til en langt større værdi. Han fandt mange flere diamanter, og da naboen også begyndte at finde dem på sin jord spredte rygtet sig hurtigt, og Murfreesboro udviklede sig til en ægte boomtown, fuld af ivrige diamantjægere.

Men efterhånden kom der mere ordnede forhold - tilsyneladende. Jordene blev opkøbt af to selskaber, Arkansas Diamond Mining Company og Ozark Diamond Mines Corporation. Men det gode naboskab gik hurtigt fløjten, for de to selskaber prøvede konstant at chikanere hinanden med sabotage og kostbare sagsanlæg.

Medarbejder gjorde et usædvanligt fund

I 1920erne var begge selskaber på fallittens rand, og Arkansas Diamond Mining Company klarede sig kun ud af en stor gæld på grund af et usædvanligt fund: I 1924 stødte en af medarbejderne, Wesley Oley Basham, på en diamant, der i rå tilstand vejede 40,23 karat - den største, som er fundet i USA.

Diamanten fik navnet Uncle Sam. Det var Bashams daglige øgenavn på sjakket, men at den skal være opkaldt efter ham, er muligvis ikke sandt.

Diamantudgravning for turister

I 1950 kom de to selskaber omsider på talefod. Da havde begge indset at diamantindustrien på stedet var urentabel, så de sluttede sig sammen med det formål at omdanne stedet til turistattraktion. The Crater of Diamonds State Park er i dag et populært udflugtsmål – når man har betalt entre, må man grave så meget man lyster, og det man finder, må man beholde kvit og frit (der bliver i snit fundet to diamanter om dagen).

Læs om diamantparken her